Det er ikke kun i Nordsjælland, at der er byggetravlt. Snart vil der komme også opstå en byggebølge i Midt-Vestjylland. Institut for Konjunktur-Analyse har foretaget en ny analyse, der viser, at ca. 28 % af midt- og vestjyderne har større byggeprojekter liggende klar til at blive sat i gang inden for det næste år. Det skriver DR Region Midt i dag. - I Midt- og Vestjylland er friværdien vokset lidt langsommere end andre steder, og man har måske set tiden an. Men nu skal det åbenbart være, siger cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund til Bolius Boligejernes Videncenter ifølge avisen. Tidligere har håndværkere ikke haft så meget at lave i Midt- og Vestjylland, men det vil der snart blive lavet om på, hvis man skal tro analysen.