Der er fortsat gang i maskinerne blandt landets største maskin- og materieludlejere.
Det viser en ny brancheanalyse foretaget af Building Supply.
Store bygge- og infrastrukturprojekter holder gang i efterspørgslen, mens branchen samtidig er præget af konsolidering. Senest har Renta indgået en aftale i indeværende regnskabsår om at overtage Nordjysk Lift, og flere aktører peger på en branche med både nye konkurrenter og hård priskonkurrence.