PFAS, de såkaldte evighedskemikalier, har fået megen medieomtale de seneste år. Også i byggeriet er der kommet et øget fokus på dem. For tre år siden kaldte Teknologisk Institut på en kortlægning af PFAS i byggevarer, da de ”ret nemt” kunne finde PFAS i materialer som tapet og linoleum.
Nu ser det ud til, at instituttet får sin vilje, om end de ikke selv skal stå for at lave den.