23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Milliardbyggeri i Randers går ind i ny fase

Regionshospitalet Randers tager hul på nedrivningen af to eksisterende bygninger som næste skridt mod det nye hospitalsbyggeri Vita
Annonce

Det kommende hospitalsbyggeri Vita ved Regionshospitalet Randers går nu ind i næste fase af byggeriet. Efter mere end halvandet års forberedelser er nedrivningen af to eksisterende bygninger nu sat i gang.

Det oplyser Regionshospitalet i en pressemeddelelse.

Annonce

Projektet har samtidig nået en central økonomisk milepæl. Der er afleveret et endeligt tilbud på byggeriet, og ifølge Region Midtjylland ligger prisen på niveau med den økonomiske aftale på omkring en milliard kroner, som er indgået med regionsrådet.

Halvandet års forberedelser

Forud for faseskiftet ligger mere end halvandet års samarbejde mellem Region Midtjyllands fælles bygherreorganisation, Regionshospitalet Randers og det konsortium, der skal stå for projektet. Det består af totalentreprenøren 5E Byg, totalrådgiveren Link Arkitektur samt underrådgiverne Ingeniør'ne og Langebæk.

Annonce

Konsortiet har været inddraget tidligt i projektet, og tiden er blandt andet blevet brugt på at koordinere byggeriet med underentreprenører og leverandører.

- Vi har et rigtigt godt og konstruktivt samarbejde med konsortiet, og vi kan se, at vi er på rette vej, både praktisk og økonomisk, så lige nu kører det efter planen, udtaler sundheds- og hospitalsdirektør Henrik Larsen i pressemeddelelsen.

Annonce

Nedrivning med fokus på genbrug

Næste synlige skridt bliver fjernelsen af de to eksisterende bygninger. Nedrivningen starter dog indvendigt, fordi materialerne skal separeres og sorteres med henblik på mest mulig genbrug og genanvendelse.

Der vil derfor gå noget tid, før bygningerne er helt væk, og arbejdet med selve Vita kan begynde.

Annonce

Det nye hospitalsbyggeri skal efter den nuværende tidsplan stå færdigt i 2033.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|