I dag anvendes 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark til opvarmning af bygninger. Heraf vil en tredjedel – svarende til et tocifret milliardbeløb – kunne spares med meget små omkostninger, idet investeringerne hertil vil være forrentet og afdraget på få år.
Der er en række strukturelle barrierer, som begrænser både bygningsejere og byggeerhvervet i at gøre bygningsbestanden mere energieffektiv. Bl.a. blev der fra mange sider peget på, at en bedre udformning af ordningen om energimærkning af bygninger – samt en større udbredelse af ordningen vil gøre besparelsespotentialet langt mere synligt for bygningsejere og de implicerede energispareaktører.
Som en anden barriere nævntes lejelovgivningen, som indebærer, at både ejere og lejere mangler incitament til at gennemføre rentable energieffektiviseringer i såvel almene som private lejeboliger.
Konferencen afslørede også, at der er behov for at inddrage flere aktører end energileverandørerne, som ifølge folketingets handlingsplan står alene med ansvaret for, at folketingets sparemål for perioden frem til 2013 bliver opfyldt.
De energi-politiske ordførere fra flere af de partier, der står bag Folketingets handlingsplan, erklærede sig villige til at overveje, om den nuværende organisering af spareindsatsen er tilstrækkelig effektiv til at opfylde målet.
Såvel de deltagende politiske partier som de mange interessenter, der deltog i konferencen, udtrykte tilfredshed med statsministerens udmelding om at gøre energieffektivitet og bæredygtighed til et væsentlig element i regeringens vækststrategi.
Kilde: Dansk Byggeri.