Der bliver skiftet ud i toppen af Altan.dk 2023 A/S.
Claus Bering bliver ny formand for bestyrelsen, hvor han afløser Søren Iversen.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Med den nye formand vil virksomheden blandt andet sætte fokus på vækst, skalering og en skarpere organisation.
Ifølge pressemeddelelsen skal bestyrelsesarbejdet fremover understøtte en tydeligere kobling mellem Altan.dk's markedsposition, værdiskabelse og langsigtede strategi.