Næsten 75.000 elever på erhvervsuddannelser har en uddannelsesaftale med en virksomhed, men hvert år er det kun omkring 400 elever og lærlinge, der indstiller deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads.
Det skal et nyt fireårigt projekt forsøge at ændre. Målet er at få flere elever og lærlinge til at fortælle om gode erfaringer om lærepladsernes rolle i uddannelsen af håndværkere, sosu-assistenter og tekniske og merkantile medarbejdere, mens det i sidste ende skal øge puljen af virksomheder, der er med i kampen om priserne.
AnnonceDet skriver Danske Erhvervsskole- og Gymnasier i en pressemeddelelse.
Priserne uddeles af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Fonden for Entreprenørskab på baggrund af elevernes og lærlingenes egne indstillinger, mens det samlede budget er på 2,5 mil. kroner.
Erfaringer skal bruges af flere virksomheder
Den indsamlede viden skal omsættes til konkrete eksempler, som virksomheder kan bruge til at udvikle deres oplæring. Det gælder blandt andet mulighederne for at give elever og lærlinge ansvar og inddrage dem i nye idéer og løsninger. Og så pengene også bruges på at udvikle to nye lærepladspriser.
Annonce- Vi skal hylde de gode lærepladser - det fortjener de. Derfor vil vi gerne markere dem, der gør det ekstra godt, siger Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, i pressemeddelelsen.
Ifølge organisationen skal projektet desuden gøre det lettere for erhvervsskolerne at engagere elever og lærlinge i de lokale kåringer. De indstillede virksomheder bliver først fejret lokalt, hvorefter skolerne kan sende kandidater videre til den nationale kåring, som finder sted i november.
Annonce- Når virksomheder giver unge ansvar og lytter til deres perspektiver, kan de både styrke oplæringen og åbne for nye løsninger, siger Christian Vintergaard, administrerende direktør i Fonden for Entreprenørskab, i pressemeddelelsen.
I 2025 gik prisen som Årets Innovative Læreplads til tømrerfirmaet Lynggaard & Bødker efter en indstilling fra tømrerlærling Bettina B. Ravnborg fra EUC Lillebælt.
Annonce Annonce