23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Arbejdskraftmangel bider sig fast hos byggeriets SMV’er

Mens manglen på arbejdskraft er faldet markant blandt de store bygge- og anlægsvirksomheder, er situationen stort set uændret hos branchens små og mellemstore virksomheder
Annonce

Nye tal peger på en stadig tydeligere forskel i adgangen til arbejdskraft mellem små og store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

Det oplyser SMVdanmark i en pressemeddelelse.

I september melder virksomheder svarende til 29 pct. af beskæftigelsen blandt SMV’erne, at mangel på arbejdskraft begrænser produktionen. Hos de store virksomheder er andelen 16 pct. For et år siden lå tallene næsten side om side på henholdsvis 30 og 29 pct.

Annonce

- Udviklingen blandt de store virksomheder fortæller ikke hele historien om bygge- og anlægsbranchen. Ser man alene på de store, kan man få indtryk af, at presset fra mangel på arbejdskraft er på vej ned. Det samme billede ser vi ikke blandt SMV’erne, hvor niveauet er uændret fra sidste år, udtaler Niels Storm Knigge, cheføkonom i SMVdanmark.

Annonce

Udviklingen skyldes således primært en forbedring hos de store virksomheder. Her er andelen, der oplever arbejdskraftmangel som en produktionsbegrænsning, faldet med 13 procentpoint siden september 2025, mens niveauet blandt SMV’erne stort set er uændret.

- Forskellen er ikke kun markant sammenlignet med sidste år. Den er også stor set i et længere perspektiv, og vi skal mere end fem år tilbage for at finde en større afstand mellem små og store byggevirksomheder, udtaler Niels Storm Knigge.

Annonce

Forskellen mellem de to virksomhedsgrupper er dermed vokset fra ét procentpoint i september 2025 til 13 procentpoint i september 2026. Ifølge SMVdanmarks konjunkturbarometer skal man tilbage til juni 2021 for at finde en større forskel i oplevelsen af arbejdskraftmangel mellem SMV’er og store virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web04