Langt de fleste af unge håndværkere med små børn på hjemmefronten lider af stress i dag. Det viser en ny undersøgelse i følge Dansk Byggeri.
For at undgå de uheldige konsekvenser af stress, hvor de unge håndværkere kan gå helt ned med flaget, foreslår Dansk Byggeri, at arbejdspladserne indfører fleksibel arbejdstid.
- Fleksible arbejdstider vil være en fordel for os og for medarbejderne, fordi vi vil kunne holde byggepladserne i gang flere timer om dagen, og sæsonarbejderne vil kunne opretholde en hel stilling ved at arbejde meget mere om sommeren og holde fri om vinteren, siger direktør i Dansk Byggeri, Børge Elgaard.