Administrenende direktør i DLH Jørgen Møller-Rasmussen afviser salg af virksomhedens tømmer og byggedivision DLH Træ & Byg. Det skriver Berlingske Business i dag. - Salg er ikke noget, vi specielt overvejer - det er markedsspekulationer, siger Jørgen Møller-Rasmussen til avisen. Rygterne omkring salget af DLH Træ & Byg er opstået efter, at adm. direktør Jørgen Møller-Rasmussen skabte usikkerhed omkring divisionen på et aktionærmøde. Beslutter DLH at sælge sin Træ & Byg divsion, skal koncernen ikke være bange for manglende købere. Ifølge avisen er Bygma-koncernen, der har 48 tømmerhandler i Danmark, en meget interesseret køber.