Elektroniske adgangskontrolløsninger fra Salto skal have en bredere position på det danske projektmarked.
Det er ambitionen hos Ahlsell Danmark, der er eneforhandler af Salto i Danmark, og som har indgået et nyt partnerskab med sikkerhedsgrossisten DanZafe. Samarbejdet skal give Ahlsell adgang til DanZafes kundesegmenter, projektorganisation og salgskanaler, mens DanZafe udvider sit sortiment inden for sikring og adgangskontrol.
AnnonceDet oplyser Ahlsell Danmark i en pressemeddelelse.
- Ahlsell har gennem mere end 20 år udviklet Saltos position i Danmark. Nu er tiden kommet til næste vækstfase, udtaler Peter Brems-Eskildsen, salgsdirektør med ansvar for Sikring i Ahlsell Danmark.
- Med DanZafe får vi en partner med et stærkt netværk i blandt andet entreprenør- og projektmarkedet, hvor vi ser et stort potentiale. Sammen skal vi åbne dørene til endnu flere projekter, virksomheder, institutioner og brancher og gøre Salto til det foretrukne adgangskontrolvalg, lyder det videre.
AnnoncePartnerskabet træder i kraft 1. oktober 2026. Ahlsell beholder ansvaret for teknisk support samt træning og certificering af blandt andre låsesmede og installatører, mens DanZafe skal bidrage med markedsadgang og yderligere salgskraft.
Hos DanZafe betegner man det nye partnerskab som et vigtigt skridt i strategien for projektmarkedet.
Annonce- Med Salto i vores sortiment kan vi tilbyde kunderne en mere komplet pakke inden for sikring, adgangskontrol, låsesystemer, beslag og automatik. Det er vi stolte af, og vi ser frem til at udvikle samarbejdet og skabe nye fælles muligheder, udtaler Johny Andersen, medejer af DanZafe Gruppen.
Fra 1. oktober vil DanZafe desuden lagerføre og markedsføre Salto-sortimentet over for virksomhedens kunder og projekter. Salto-løsninger anvendes blandt andet på hoteller, plejehjem, skoler, i boligforeninger og på arbejdspladser, hvor elektroniske adgangsløsninger erstatter eller supplerer traditionelle nøgler.
Annonce Annonce

