Ni studier giver vidt forskellige tal for byggeriets klimaaftryk

Der er betydelige forskelle på, hvordan dansk byggeris klimabelastning bliver opgjort i eksisterende studier.

Det viser et nyt notat fra en arbejdsgruppe under Strateginetværket for bæredygtigt byggeri, som har gennemgået ni studier af byggeriets klimaaftryk. Undersøgelsen afdækker væsentlige forskelle i både metoder, datagrundlag og resultater, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne opgørelserne direkte.

Det oplyser Strateginetværket for bæredygtigt byggeri i en pressemeddelelse.

- Et klimatal giver først mening, når man ved, hvad det dækker, og hvad det skal bruges til, udtaler Rasmus Nøddegaard Hansen, adjunkt ved Bygningers Bæredygtighed på BUILD, Aalborg Universitet, og hovedforfatter på notatet.

- Derfor har vi brug for en fælles tilgang, hvor metoden passer til formålet. Det er nødvendigt, hvis opgørelserne skal bruges til at følge udviklingen eller til at træffe beslutninger om reduktioner, lyder det videre. 

Nørdet men nødvendigt

Ifølge notatet skyldes forskellene blandt andet, at nogle studier udelukkende medregner nybyggeri, mens andre også omfatter renovering, nedrivning og bygningernes energiforbrug i driftsfasen.

Arbejdsgruppen skelner derfor mellem to overordnede formål med klimaberegninger: monitering og beslutningsstøtte. Førstnævnte handler om at følge byggeriets samlede klimabelastning over tid, mens sidstnævnte skal gøre det muligt at vurdere konsekvenserne af konkrete valg, eksempelvis mellem renovering og nybyggeri eller forskellige byggematerialer.

- Klimaberegninger får stor betydning for de beslutninger, vi træffer i byggeriet – både i praksis og politisk. Derfor har vi i Strateginetværket sat os for at skabe overblik over metoderne og forudsætningerne bag de forskellige tal, og hvad de kan bruges til, udtaler Majbritt Juul, chef for bæredygtighed hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører og medtovholder for temagruppen.

Hun kalder øvelsen "nørdet, men nødvendig".

- Med notatet får vi et bedre fælles grundlag for at diskutere, hvor og hvordan vi kan reducere byggeriets udledninger, lyder det.

Efterlyser fælles datagrundlag

Arbejdsgruppen udpeger ikke ét af de ni studier som det mest retvisende. I stedet anbefaler den et fælles udviklingsarbejde mellem myndigheder, byggebranche og vidensinstitutioner, der skal skabe et mere sammenhængende grundlag for fremtidens klimaopgørelser.

Blandt de konkrete indsatsområder er tidskonsistente opgørelser, bedre data om renovering, en fælles metode til beregning af driftsenergi samt en mere ensartet håndtering af biogent og fossilt kulstof.

Samtidig fremhæver notatet, at territoriale og forbrugsbaserede klimaopgørelser bør anvendes som supplerende perspektiver frem for konkurrerende metoder.

På længere sigt er målet at udvikle sammenhængende modeller, som både kan dokumentere udviklingen i byggeriets samlede klimaaftryk og give virksomheder og beslutningstagere et mere anvendeligt grundlag for at vurdere konkrete reduktionstiltag.

Arbejdsgruppen bag notatet består af repræsentanter fra blandt andre BUILD ved Aalborg Universitet, Artelia, C.F. Møller Arkitekter, VELTEK, CONCITO, Teknologisk Institut og ETA Danmark.

Strateginetværket for bæredygtigt byggeri er støttet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond.