Norisol har ansat Andreas Wojcik som ny regionsdirektør for Region Nord med base i Frederikshavn.
Han tiltrådte d. 1. september og overtager ansvaret for omkring 200 medarbejdere, der arbejder med teknisk isolering, marineinteriør og offshore.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
AnnonceAndreas Wojcik afløser Vagner K. Jensen, der har været regionsdirektør siden 2014, og som kommer til at fortsætte i virksomheden som seniorrådgiver, mens Andreas Wojcik bliver en del af Norisols ledelse.
Den nye regionsdirektør har tidligere haft lederstillinger hos blandt andre MAN Energy Solutions, CS Wind Offshore og senest Powercon i Hobro.
Hos CS Wind Offshore i Aalborg var han driftsdirektør for forretningsområdet Substations, hvor han var med til at opbygge organisationen fra 16 timelønnede og to mellemledere til omkring 200 medarbejdere.
AnnonceKommer midt i ejerskifte
Lederskiftet kommer samtidig med, at Norisol har fået ny majoritetsejer.
I september overtog kapitalfonden Waterland Private Equity aktiemajoriteten, mens MS2 Invest og de øvrige minoritetsaktionærer fortsætter som medejere.
I den forbindelse sagde adm. direktør i Norisol, Lars Bork, til Building Supply, at "det er resultatet af, at vi har leveret bedre end forventet," hvor han henviste til en gennemsnitlig vækstrate på mere end det 20 pct. siden 2022. Det dobbelte af målet om en årlig vækst på 10 pct.
AnnonceDesuden opkøbte Waterland også for nylig Dansk Stillads Service, der med sine 342 ansatte er blandt de største aktører i stilladsbranchen.
Ifølge Norisol var udskiftningen på direktørposten dog planlagt uafhængigt af ejerskiftet.
Kommer til at bygge videre på succesen
Andreas Wojcik har gennem flere år arbejdet på havnen i Frederikshavn, hvor han har haft Norisol som både nabo og samarbejdspartner.
- Jeg kender Norisol som en ordentlig virksomhed med en god kultur og dygtige medarbejdere, der er stolte af det, de laver. Da jeg samarbejdede med Norisol, var en pris en pris, og en aftale var en aftale. Det er også det, jeg selv står for, siger Andreas Wojcik i pressemeddelelsen.
AnnonceAndreas Wojcik ser den nye ejerstruktur som en mulighed for at kunne udvikle forretningen og påtage sig større projekter på grund af større finansielle muskler.
Men udover det kommer han til at bygge videre på den succesfulde forretning.
- Jeg kommer ikke for at lave noget om for forandringens skyld. Jeg kommer for at bygge videre på det, der er skabt, siger han.
Annonce