23948sdkhjf

El:Con sikrer energiforsyningen på DNU

Sammen med Schneider Electric og Holtab har El:Con etableret de elektriske mellemspændingsanlæg på byggepladsen ved Det Nye Universitetshospital i Aarhus, DNU.
De første spadestik er for længst taget på byggepladsen ved Aarhus, hvor DNU nu skyder op. Som noget af det første er de elektriske mellemspændingsanlæg ved at være på plads i 10 koblingsstationer, der skal sikre, at forsyningssikkerheden er i top, så der altid er strøm til de livsvigtige funktioner på supersygehuset. Systemet er bygget op med to hovedstationer og 10 mindre koblingsstationer, der løber i to redundante linjer på sygehusområdet.

Det er et resultat af et godt samarbejde mellem Holtab, Schneider Electric og El:Con El-anlæg, som har stået for teknik-entreprisen på mellemspændingen på DNU.

- Projektet har været joint venture, og vi har haft et godt samarbejde med Schneider Electric og El:Con El-anlæg, der står med ansvaret for at installere de mange koblingsanlæg. Det er altid spændende med et så stort projekt, hvor forsyningen skal være mere end 100 procent sikker. Et hospital er i dag fuldstændig afhængigt af altid at have tilstrækkelig strøm. I sidste ende handler det jo om menneskeliv, siger Ebbe Klarskov Andersen, der er Country Manager i Holtab Denmark.

Skræddersyet sokkel
Holtab har bygget stationerne og været med til at skræddersy koblingsanlæggene på sin fabrik i Sverige. El:Con El-anlæg havde nemlig nogle helt specifikke krav til soklerne på de RM6-anlæg, som står i de sorte koblingsstationer. I hver af stationerne står to koblingsanlæg med to kabelfelter, to transformerfelter og en ny sokkel, som er både forhøjet og feltopdelt. Distributionslinjerne er gearet til fremtidige udvidelser i takt med at sygehusbyggeriet udvikler sig.

Supersygehuset store strømbehov betyder, at kablerne i de redundante forsyningslinjer er af en massiv kaliber. Det er nemlig 300 kvadrat kabler, som løber mellem koblingsstationerne, og det kræver hårdt arbejde at montere kablerne. Derfor betyder de skræddersyede sokler meget for teamet på byggepladsen.

- Vi har fokus på at sikre de bedste arbejdsbetingelser, og her spiller en forhøjet sokkel en stor rolle for vores arbejde, når vi skal koble anlæggene stationerne til. Det giver simpelthen mere plads til at tilslutte de store kabler på 300 kvadrat. Med soklerne er vores montagearbejde blevet optimeret, siger Kim Jørgensen, der er Team Elektriker hos EL:Con El-anlæg.

De nye forhøjede sokler øger montagevenligheden og ved at være feltopdelt, bliver det også nemmere at servicere de enkelte felter, fordi det kun er nødvendigt at fjerne soklen ved det enkelte felt. Hver enkelt koblingsstation er koblet sammen med en transformer placeret i særskilte transformerrum, hvorfra en Canalis-strømskinne fører strømmen sikkert ind til de elektriske hoved- og fordelingstavler, som fra 2016 vil distribuere den livsvigtige strøm ud til det enkelte udstyr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126