23948sdkhjf

Få ledige job i byggeriet

Der er kommet flere jobåbninger på det danske arbejdsmarked, men byggeriet halter stadig efter med 1.100 ledige stillinger.
Helt nøjagtigt opgør Danmarks Statistik antallet af ledige stillinger i bygge- og anlægsbranchen til 1.128 for fjerde kvartal af 2013 mod 1.014 stillinger i samme kvartal 2012. Det svarer til en andel af 0,8 procent af branchens beskæftigelse.

Overordnet står de små virksomheder for de fleste jobåbninger, hvilket også gør sig gældende i byggeriet. De små virksomheder, der i opgørelsen er sat til at beskæftige mellem 0 og 9 ansatte, står i fjerde kvartal 2013 for 1,5 procent af jobåbningerne.

Udviklingen i byggeriet skal også ses i lyset af en generel fremgang på tværs af brancher, hvor antallet af ledige stillinger et steget med 2.284 styk til 19.019 stillinger i fjerde kvartal af 2013. Ifølge Dansk Byggeri beretter fremgangen dog ikke nødvendigvis om et varigt opsving på arbejdsmarkedet.

- De fleste statistikker om arbejdsmarkedet er begyndt at få pil opad. Den registrerede ledighed falder, beskæftigelsen stiger og nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 2013 også sluttede med en stigning i antal jobopslag. Men det er for tidligt at tale om et varigt, selvbærende opsving på arbejdsmarkedet, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri og uddyber:

- Når økonomien er i vækst, udgør de ledige stillinger en stigende andel af det samlede arbejdsmarked. Det har vi foreløbig kun set i begrænset omfang i Danmark – og stort set kun i Hovedstadsområdet.

Misvisende oversigt
Cheføkonomen mener ligeledes, man skal læse tallene med forbehold for, at mange jobskift slet ikke fremgår af statistikkerne.

- Overordnet er oversigten over ledige stillinger ret misvisende. Arbejdsmarkedet er slet ikke så fastfrossent, som tallene giver indtryk af. Der er rigtig mange jobskift uden stillingsopslag. Når det er sagt, så fortæller statistikken noget om retningen på arbejdsmarkedet. Der er generelt en lille pil opad i øjeblikket, men bygge- og anlægsbranchen ligger i den lave ende på grund af lavt nybyggeri, lavt eksportindhold og lav privat efterspørgsel. Men man må glæde sig over flere jobåbninger i de helt små byggevirksomheder. Her har man stor gavn af BoligJob-ordningen, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri forventer i sin seneste konjunkturanalyse en fremgang i byggebeskæftigelsen fra 144.100 årsværk i 2013 til 146.500 i 2014 med baggrund i udbedringer af stormskader og høj offentlig anlægsaktivitet

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125