Efter en gennemgribende renovering og modernisering for 17 millioner kroner byder feriebyen Legoland Holiday Village nu indenfor. Og det i både telt, hytte eller vandrehjem - alle med et tydeligt Lego aftryk.
1. januar sidste år overtog Legoland driften af vandrehjemmet Legoland Village og den tidligere FDM-campingplads i Billund, der altså nu er samlet under navnet Legoland Holiday Village.
Feriebyen har blandt andet 48 pirat-tematiserede vandrehjemsværelser, 60 hytter, hvoraf 48 er unikt wild west-tematiserede samt tre servicebygninger med toilet, køkken og badefaciliteter.