23948sdkhjf

VVS-grossist sætter navn på årets butik

Brødrene Dahl-butikken i Odense M er netop blevet kåret som årets butik blandt VVS-grossistens 54 butikker.
VVS-grossisten Brødrene Dahl har netop sat navn på sin dygtigste butik. Den ligger i Odense M og gav sine 53 søsterbutikker baghjul. Kåringen som årets butik fandt sted ved Brødrene Dahls årlige lederkonference. Med kåringen følger en præmie på 22.000 kr.

- Vi er utroligt stolte af at være blevet kåret som årets butik. Men prisen er heller ikke kommet af sig selv. Vi har virkelig lagt meget hårdt arbejde i at vende kursen efter nogle hårde år. Jeg er utrolig glad for at se, at vores arbejdet har skinnet igennem opadtil i virksomheden, siger butikschef Jan Fischer.

Ligegyldigt om kunden har to eller 1.200 ansatte
Brødrene Dahls kundeklientel spænder fra de største VVS-virksomheder i landet til en-mands installationsfirmaer. For Jan Fischer gør det ikke nogen forskel, om kunderne er store eller små, når de handler i hans butik:

- Alle kunder bliver behandlet ens her. De får den samme service, ligegyldigt om det er en VVS’er med to ansatte eller en med 1.200. Kundeservice er vores bedste marketing. Det er vores hjælp i butikken, vores mil, vores opmærksomhed samt faglige viden, der gør om kunderne kommer igen dagen efter. Vi har arbejdet hårdt på, at vi på gulvet skal være ligeså gode som det udvalg, der er på hylderne. For kunderne vægter begge dele lige højt, siger Jan Fischer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081