23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hjørring giver byggelystne en hjælpende hånd

For at guide byggelystne nemmere gennem processen omkring nybyggeri giver Hjørring Kommune nu mulighed fir at booke en byggesagsbehandler.

- Ofte er det sådan, at de fleste kun bygger en eller få gange i livet. Derfor kan det være svært at finde rundt i regeljunglen og være sikker på, at ens projekt kommer på rette vej fra starten af. Hvis man får kommunens byggesagsbehandlere med på banen inden man går i gang, kan vi sammen sikre, at byggeprojekt og -ansøgning kommer rigtigt fra start, fortæller teamleder Torben Mangaard Frandsen, Hjørring Kommune.

Rådgivning om for eksempel tekniske forhold skal man dog indhente hos byggerådgivere. Byggesagsbehandleren kan derimod vejlede og guide et projekt i forhold til lovgivningen og ansøgningsproceduren.

Undgår mangelfulde ansøgninger

Med dette parløb vil kommunen sikre, at ansøgningsprocessen glider så uproblematisk og gennemskueligt som muligt.

- Vi oplever, at en meget stor andel af de byggeansøgninger kommunen modtager, er mangelfulde. Det tror vi at de er, fordi det er svært for den enkelte at gennemskue, hvilke forhold, der skal afstemmes og dermed hvilke dokumenter der skal med i en ansøgning. Her er byggesagsbehandleren god til at vejlede og guide, udtaler Torben Mangaard Frandsen blandt andet.

Det er muligt at booke en byggesagsbehandler til en forhåndsdialog via Hjørring Kommunes hjemmeside.

Find yderligere

information om booking af en byggesagsbehandler på www.hjoerring.dk
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063