23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dyk i VVS-branchens omsætning

Omsætningen i VVS-branchen faldt med 600 millioner kroner i 2013, hvilket var værre end forventet. Nybyggeri ventes dog at løfte omsætningen fremadrettet.

For installationsbranchen som helhed faldt omsætningen med 5,8 procent i 2013, hvilket svarer til et fald på 2,6 milliarder kroner. Den samlede omsætning i 2013 endte på 42,7 milliarder kroner. Hvor VVS-branchens omsætning faldt med 0,6 milliarder kroner oplevede elbranchen et fald på 2 milliarder kroner. Tallene fremgår af Markedsstatistik 2014, der netop er offentliggjort af Tekniq.

- Tekniq havde forventet en stagnerende omsætning eller et mindre fald, men faldet på 5,8 procent i 2013 er langt værre, end vi havde forventet, siger Rasmus Larsen, statistisk-økonomisk konsulent i Tekniq.

Usikkerhed og regelændringer påvirker branchen negativt

Han forklarer, at det især er den markante opbremsning på solcellemarkedet, et fald i nybyggeriet og usikkerhed om BoligJobordningen, som har haft betydning for den faldende omsætning.

- Selvom BoligJobordningen blev genindført i 2013, så har usikkerheden medført færre ordrer i første kvartal, ligesom vi havde en lang og hård vinter i 2013, som også har haft en negativ betydning for aktiviteten i branchen i starten af året. Endelig fik de forringede rammebetingelserne for solcelleejere tydelige konsekvenser for branchen i 2013, siger Rasmus Larsen og fortsætter:

- Herudover er det generelt for begge brancher, at der er en utrolig hård priskonkurrence på markedet lige nu, som tvinger virksomhederne til at presse priserne helt i bund. Det påvirker også omsætningen negativt.

Håber på ny vækstpakke

Markedsstatistik 2014 tyder også på, at omsætningen stiger beskedent igen i 2014 og 2015, ligesom virksomhedsejerne generelt forventer bedre tider.

- Forventningerne til de kommende år er generelt mere positive, end vi har set længe. Det er især på grund af bedring i dansk økonomi, ligesom en række byggeprojekter er i startfasen eller allerede i gang. Det gælder især alment boligbyggeri, hospitalsbyggeri og infrastrukturprojekter, siger Rasmus Larsen og fortsætter:

- Det er alt sammen elementer, som øger mulighederne for vækst i installationsbranchen. Men dansk økonomi er stadig presset, og det er afgørende for vækstmulighederne i installations- og byggebranchen, at vi ser bedring. Derfor håber Tekniq på en ambitiøs vækstpakke, der blandt andet bør indeholde en permanent indførelse af BoligJobordningen.

Tekniq skønner, at omsætningen i installationsbranchen vil stige med 0,9 milliarder kroner i 2014 og 0,4 milliarder kroner i 2015. Årsagen til den lavere stigning i 2015 er, at BoligJobordningen ophører med udgangen af 2014.

Branchetal Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.08