Skolen har en samlet anlægsramme på 71 mio. kr., og den er sendt i omvendt udbud. Varde Kommune prækvalificerede i alt fem byggeselskaber, og af disse har de fire valgt at komme med et bud. Det skriver JydskeVestkysten.
Opgaven omfatter en etapeopdelt renovering og nybyggeri på Lykkesgårdskolen med to spor fra 0.-9. klasse. Samtidig skal der tages hensyn til to eksisterende bygninger, der huser skolens specialklasser og indskoling.
En bedømmelseskomite skal nu vurdere de fire forslag, og det vindende forslag ventes præsenteret i maj.