23948sdkhjf

Stender Entreprise øjner vækst på Sjælland

Kolding-entreprenøren er kommet fint igennem 2013 og etablerer nu en ny afdeling i Greve.
Stender Entreprise A/S har haft succes med at tiltrække byggeprojekter i det forgangne år, der sluttede medet resultat før skat på knap 4 mio. kr.

- Vi har heldigvis klaret det bedre end gennemsnittet i branchen gennem mange år, og det tror jeg skyldes, at vi ser udviklingen og hele tiden tilpasser vores aktiviteter, siger direktør Torben Molme.

- Der har været en del entreprenør som desværre har måttet dreje nøglen om hvilket efterlader et hul i markedet. Så sent som i sidste uge lukkede igen et stort, københavnsk entreprenørselskab. Det giver noget mere plads i markedet, og den nettotilvækst, der er til storbyerne primært på Sjælland, er meget interessant for os, fortsætter han.

Den stigende aktivitet på det storkøbenhavnske marked får nu Stender Entreprise til at etablere ny afdeling i Greve. Firmaet har allerede en række store byggerier i gang – blandt andet Kulturhavn Gilleleje, Megacenter II i Holbæk og flere butiksprojekter – og den nye afdeling markerer, at ambitionerne er store.

- Den daglige ledelse vil blive varetaget af afdelingsleder Lars Schmidt, som kommer fra Pihl & Søn, og af byggeleder Poul Calvert, der også kommer derfra, siger salgschef Jan Hollænder, der er ansvarlig for salget i hele landet.

At Stender Entreprise nu også har fast base i det sjællandske, er en stor styrke, og det giver i langt højere grad adgang til at kunne give tilbud ved bygherrer, mener Jan Hollænder.

Flere ansættelser på vej
Stender Gruppen beskæftiger på nuværende tidspunkt 12 medarbejdere og kan derudover trække på et netværk bestående af 60 underentreprenører. Det rækker imidlertid ikke til at håndtere den kommende tids aktiviteter, og derfor står medarbejderstaben foran en udvidelse.

- Der er en stor volumen af interessante projekter i støbeskeen, blandt andet retailbyggerier, domiciler, boliger og renoveringer. Vi ved, at der i københavnsområdet er et behov for entreprenørfirmaer af vores størrelse, der kan levere funktionelt kvalitetsbyggeri til tiden, og som tager ansvar for at løse alle de udfordringer, der opstår i et byggeforløb. Så ja, vi forventer da flere nyansættelser inden for overskuelig tid, lyder det fra salgschefen.

For at markere etableringen af den nye afdeling inviterer Stender Entreprise til åben reception Korskildeeng 5 i Greve den 4. april, klokken 13-16.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109