23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Inwido gennemfører dansk opkøb

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu godkendt Inwido Denmark køb af JNA Vinduer & Døre og Sparvinduer. Godkendelsen sker med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2014.

Inwido Denmark offentliggjorde den 4. marts i år en aftale om køb af JNA Vinduer & Døre og Sparvinduer. Handlen har siden afventet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse, og det er nu sket som en forenklet sagsbehandling med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2014. Fusionen har således ikke givet anledning til indsigelser:

- Vi har nu modtaget Konkurrencestyrelsens godkendelse af opkøbet og kan lade aftalen med de tidligere ejere af JNA Vinduer & Døre og Sparvinduer træde i kraft. Vi havde naturligvis ikke forventet indsigelser fra styrelsen, og nu kan vi for alvor komme i gang med arbejdet med de to virksomheder, fortæller Mads Storgaard Mehlsen, administrerende direktør i Inwido Denmark.

Satsning på e-handel

Opkøbet, der er Inwidos ottende på knap 10 år, er et strategisk vigtigt skridt i koncernens bestræbelser på at øge andelen af salg på internettet.

- En stigende del af al informationssøgning og handel foregår som bekendt online. Det gælder også køb og salg af vinduer og døre, hvor e-handel i de kommende år vil tage yderligere markedsandele. JNA og Sparvinduer har opbygget en betydelig masse via internetsalg, og det arbejde skal fortsætte i disse virksomheder, forklarer Mads Storgaard Mehlsen.

JNA Vinduer & Døre og Sparvinduer har tilsammen 200 medarbejdere og omsatte i 2013 for 155 millioner kroner. Medarbejdere og omsætning vil efter opkøbet indgå som en selvstændig enhed under Inwido Denmark, men vil tælle 100 % i koncernens samlede regnskab for 2014. JNA Vinduer & Døre blev etableret i 1990 af Ebbe Nymann Andersen på Fyn. I 2006 udvidede Nymann-gruppen med Sparvinduer, der blev etableret som et lavprisalternativ til danske internetkunder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.138