23948sdkhjf

Bæredygtigt byggeri på tværs af Øresund

Er det muligt at lære noget om miljørigtigt og bæredygtigt byggeri af vores naboer på den anden side af Øresund?
Ja, det er det tilsyneladende, hvis man er villig til at lære lidt om forskellene mellem Danmark og Sverige!

Malmö, Lund og Københavns Kommuner er overbevist om, at man kan lære noget. Derfor inviterede kommunerne sammen med Det Økologiske Råd, Agendacenter Sundbyøster og Øresund Environment Academy godt 70 danske og svenske eksperter, bygherrer og producenter til en workshop mandag den 20. november i Ørestad.

Deltagerne arbejdede igennem dagen med temaer som renovering, nybyggeri, processer som giver bæredygtigt byggeri samt med de nyeste trends og resultater indenfor forskning og udvikling af bæredygtigt byggeri eller mangel på samme.

Vi kan lære meget af hinanden
Konklusionen på dagen er, at der endnu er meget, vi kan lære af hinanden både om teknikker, teknologier og materialer som gør byggeriet bæredygtigt, og om samarbejdsmetoder og rammevilkår, der kan sikre, at de gode intentioner realiseres. Hertil blev det også konkluderet, at der er et betydeligt behov for, at krav til byggeriet bliver sat på den politiske dagsorden.

Behovet for en stærkere politisk dagsorden blev blandt andet fremhævet i løbet dagen. En deltager udtrykte det således: Det er ikke til diskussion hvorvidt vores bygninger skal overholde statiske krav og krav til brandsikkerhed. Sådan burde det basalt set også være angående energikrav og miljøkrav. Så miljø kom på linie med andre krav og blev opfattet som krav, der ikke er til diskussion.

For kortsigtede økonomiske betragtninger – et problem
Et af de aspekter der blev diskuteret på dagen var, hvad der kan gøres for at sikre mere bæredygtigt byggeri fremtiden. Det fremstår som et stort problem, at forbedringer ved både renoveringer og nybyggerier bortfalder på grund af kortsigtede økonomiske betragtninger.

Der er behov for gode eksempler, der viser, at inddragelse af totaløkonomiske betragtninger og sociale aspekter er vigtige faktorer ved vurdering af projekter. Det er ligeledes væsentligt at finde instrumenter, der kan sikre at disse bredere betragtninger bliver inddraget ved projektering og design.

Workshoppen er startskuddet på en proces, som skal samle op på gode eksempler på bæredygtigt byggeri i Øresundsregionen. Ved at formidle resultaterne af deltagernes arbejde, kan vi selv blive klogere og skærpe fokuset på Øresundsregionen som en region, der sætter bæredygtigt byggeri på dagsordenen

Kilde: Øresund Environment Academy.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078