23948sdkhjf

Medarbejderne hos Vola A/S lykkes med Lean

Vola A/S i Horsens, der producerer designer sanitets-tilbehør, valgte i slutningen af 2002 at indføre Lean. Målet var at forbedre leveringstiden over for deres kunder samt at lette arbejdsgangene internt i virksomheden - og det har medarbejderne i fællesskab realiseret.
Vola A/S besluttede at samle sine lagre i Danmark med det formål at at spare et led i forsyningskæden, dvs. ordrerne bliver sendt direkte til kunden samt at stabilisere afsætningen. Samtidig blev Lean indført for at lette interne arbejdsgange og for at kunne levere en bedre service over for kunderne.

Det har bevirket at 35 pct. af alle forsendelsesordre er leveret inden for 48 timer og 50 pct. inden for 72 timer.

- I dag trækker vi alle varerne op gennem systemet, hvilket stiller store krav til produktion og lager setup fortæller Senior System Engineer i Vola, Peder Nyggard.

Medarbejderne forbedrer med Lean
I takt med, at produktionsrammerne er blevet tilpasset har Vola A/S gradvis indført Lean i deres produktion med det sigte at involvere samtlige med-arbejderne i forbedringsarbejdet.

I praksis har det betydet, at medarbejderne løbende har haft og stadig har mulighed for at komme med forslag til forbedringer af deres linie. Forslagene til forbedringer bliver drøftet ugentlig.

Indtil videre er 160 af 170 forsalg til forbedringer, som linie 1 har foreslået, blevet gennemført. Det har givet medarbejderne en højere grad af indfly-delse på arbejdsgangene.

God investering
Efter en relativt kort periode, kunne virksomheden berette at indførelsen af Linie 1 havde reduceret gennemløbstiden fra 42 dage til 28 min. Efter-følgende har Vola startet Linie 2, og resultaterne er tilsvarende.

For Vola A/S har det betydet en lagerreduktion på ca. 30 pct., og omsætningen pr. medarbejder er steget med ca. 40pct. Antallet af medarbejder er forblevet uændret gennem hele processen.

For Vola er Lean blevet løsningen på den stadig stigende mangel på velkvalificeret arbejdskraft i Danmark. Som resultat deraf er Vola forsat en velkonsolideret dansk virksomhed med egen produktion i Danmark.

Kilde: Pressemeddelelse fra kdmarketingsupport

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094