Højhusene, som er tegnet af Arkitektfirmaet A/S Hune & Elkjær, skal være med til at realisere Fredericia kommunes boligplan. En plan, der skal sætte Fredericia på landkortet som attraktivt bosted med en bred vifte af boligtyper – ikke mindst boliger, der henvender sig til dem, der sætter pris på kvalitet og god beliggenhed.
Udviklingen omkring Fredericia som erhvervscentrum i trekantsområdet gør byggeprojektet relevant og nødvendigt, da efterspørgslen efter boliger af høj kvalitet i området er stigende.
Boligprojektet set med udsigten over Fyn og Lillebælt
Fakta byggeriet og lejlighederneDe seks ”punkthuse” består hver især at to tårne, som er adskilt af et glasparti med trapper og elevator.
Lejlighederne er indrettede, så de passer til forskellige beboeres behov fx singler, familier og seniorer, og de vil være henholdsvis på 92 og 112 kvm. store.
Alle lejligheder får 2 altaner samt lys fra mindst tre sider. Der er udsigt fra boligerne over Fyn og Lillebælt allerede fra få meters højde.
Parkering etableres i en overdækket parterre etage således beboerne har tørskoet adgang direkte til trappe og elevator.
Lejlighederne bliver placeret ved Snareskov i Erritsø, Fredericia– i dag har ældrecentret Skovhave til huse på arealet.
Kuben Byg A/S, der er bygherre i projektet, har erhvervet arealet af Fredericia kommune.
Byggeriet forventes at gå i gang i 2009. Forinden skal der udarbejdes lokalplan for området.
Kilde: Arkitektfirma A/S Hune & Elkjær, Århus.