23948sdkhjf

JJW Arkitekter står bag den nye ”Sydhavnsskolen”

Vesterbro-firmaet JJW Arkitekter blev i dag kåret som vindere af konkurrencen om den nye ”Sydhavnsskolen” i Støberigade på Teglholmen. Det skete ved en offentliggørelse på Dansk Arkitektur Center i Strandgade, hvor alle syv forslag blev udstillet.
- Jeg glæder mig til at se JJW Arkitekters arkitekter realiseret med den nye Sydhavnsskole, siger en begejstret børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF).

Direkte ned til havnen og tæt op ad den grønne kile, der binder hele Sydhavn sammen bygger Københavns Kommune en helt ny skole, daginstitution og fritidshjem til de mange nye familier, der flytter ind i de 6.000 nye boliger der er i gang med at blive opført i området.

- Jeg er overbevist om, at vi med vinderforslaget får en meget visionær skole og institution, som viser, at Københavns Kommune fortsat er på forkant, når det gælder byggeri af skoler og institutioner, siger borgmester Bo Asmus Kjeldgaard, der er begejstret for vinderprojektet fra JJW Arkitekter.

Set fra land vil skolens indre i mødet med de grønne omgivelser ligne store sammenhængende landskabsflader. Set fra havnen vil skolen opleves som et skib med facadepartier der står direkte ned i havnen. Indvendigt er skolen opbygget som en fortættet by med huse, gader og pladser.

Børne- og ungdomsborgmesteren fortæller, at konkurrenceprogrammet har lagt stærk vægt på, at den tætte beliggenhed til vandet skal udnyttes i arkitekturen. Bo Asmus Kjeldgaard siger:

- Et bredt flertal af partier satser stærkt på, at børnene skal lære meget mere om miljø og naturvidenskab. Skolen med sit tætte beliggenhed ved vandet bliver en perfekt ramme for vores store skolepolitiske satsning, Faglighed for Alle

Dommerkomiteen har udover borgmesteren, medlem af Børne- og ungdomsudvalget Louise Frevert (DF) og embedsfolk fra Børne- og ungdomsforvaltningen, bestået af fagdommere fra arkitektfirmaerne Holscher Arkitekter og BPP Arkitekter, ingeniørfirmaet Lemming & Eriksson A/S samt Tor Nørretranders som naturvidenskabelig lægdommer.

Kilde: Københavns Kommune.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093