23948sdkhjf

Nye vaner til arkitekter

Stramningerne af energikravene stiller nye og store krav til arkitekter og andre projekterende i byggeriet. Derfor deltog flere end 700 på de energiseminarer, som Rambøll og Velfac A/S netop har afviklet otte steder i landet.
Energiseminarerne gav deltagerne gode råd og nye tommelfingerregler, der kan lette det daglige arbejde.

- De nye energikrav griber ind i alle faser af vores arbejde fra den første skitse til byggeledelsen, siger arkitekt MAA Per Nielsen, partner i arkitektfirmaet Brahe og Partnere, der havde 14 medarbejdere på seminaret.

Per Nielsen fortsætter:

- Vi har fuld forståelse for baggrunden for de nye regler, men der er ingen tvivl om, at de er en hæmsko for kreativiteten. Derfor skal vi være meget mere sikre på, hvad det er for knapper, vi kan dreje på og hvilke, der er de mest effektive også økonomisk. Det gav seminaret os et godt billede af.

Stor tilslutning til arrangementerne, i alt deltog over 700 personer i de 8 seminarer. (Kilde: Velfac A/S) Tommelfingerregler og nye mavefornemmelser
- De energimæssige overvejelser skal med fra begyndelsen af projektfasen, så man overvejer bygningens orientering, om overfladen kan reduceres, og om man kan undgå uhensigtsmæssige skygger allerede før skitserne tegnes, siger Jørgen Munk fra VELFAC A/S, der var en af underviserne på seminaret.

Jørgen Munck forklarer yderligere:

- Der er masser af vaner i den måde, hvorpå man projekterer. Arkitekter har haft en præcis mavefornemmelse for, hvad der skal til for at opfylde energireglerne. Nu har reglerne ændret sig, og det samme har de forhold, man tager med i energi-beregningen. Bl.a. skal man jo nu altid regne energitilskuddet fra sollyset med”, siger Jørgen Munk.

På kurset fik deltagerne et indblik i, hvilke elementer man kan påvirke. Der er både de ”gratis” elementer, som bygningens orientering, overfladens omfang og overvejelser om afskygning. Herudover er der en lang række andre elementer, der kan gøre bygningen energirigtig: Murkonstruktionen, overvejelser om varmekilden, solafskærmning og det optimale rudevalg.

- Vi har på seminaret forsøgt at gøre et kompliceret regelsæt mere overskueligt. Løser du de indeklimamæssige udfordringer med ventilation eller køling, er det meget dyrere end, hvis du eksempelvis fra starten orienterer byggeriet rigtigt. Nogle få elementer kan have rigtig stor betydning og stort set ikke koste noget, mens andre kun har en meget lille effekt i forhold til prisen. Derfor er det så vigtigt at effekten af de forskellige tiltag ligger på rygraden, siger Niels Radisch, Rambøll Danmark.

Kilde: VELFAC A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079