23948sdkhjf

Stor succes for producent af arkitekttegnede fritidshuse

Med over 170 solgte huse i 2006 er Skanderborg-virksomheden Livora Designhuse på under to år blevet en af de største spillere på markedet for fritidshuse. Væksten har blandt andet betydet en firedobling af antallet af medarbejdere siden april.
Virksomheden Livora Designhouse A/S, der blev stiftet i 2004, danner i samarbejde med det unge, århusianske arkitektfirma AART fortrop på markedet for arkitekttegnede fritidshuse.

I år har salget af arkitekttegnede huse været overvældende.

- Der er ingen tvivl om, at det har været et godt år. Vores målsætning var at sælge 100 fritidshuse i 2006, så med 170 solgte huse, har vi klart overgået vores egne forventninger, fortæller direktør Bent Christensen fra Livora.

Målsætningen er at revolutionere markedet for arkitekttegnede typehuse gennem samarbejde med nogle af landets førende arkitekter. Flere konkrete projekter er på tegnebrættet.

Innovativ arkitektur hitter
- Køberne efterspørger især den utraditionelle og innovative arkitektur, ligesom mange kunder over hele landet vil have luksusfaciliteter, som tidligere har været forbeholdt helårshusene. På den måde har vi ramt plet i markedet, vurderer Bent Christensen.

Virksomheden mærker en stor efterspørgsel efter helt individuelle, arkitekttegnede projekter, hvor folk ønsker et skræddersyet, arkitekttegnet luksushus på eksempelvis en attraktiv udsigtsgrund.

En del af virksomhedens vækst stammer fra et stort byggeprojekt ved Tranum Klit i Nordjylland, hvor Livora skal opføre et større antal huse i løbet af det kommende år.

Firedobling af medarbejderantallet
For at imødekomme den kraftige vækst flyttede Livora i forsommeren ind i nye lokaler i Skanderborg og beskæftiger nu samlet 18 medarbejdere. Det er en firedobling af medarbejderantallet i forhold til april måned.

- I de nye lokaler har vi plads til vækst og nye medarbejdere. Samtidig bor vi meget centralt i landet lige ved motorvejen og i et flot byggeri, der afspejler vores fokus på moderne design og arkitektur, forklarer direktøren.

Direktøren har høje forventninger til fremtiden til trods for, at byggeboomet så småt er ved at aftage.

- Det er ingen hemmelighed, der er skruet lidt ned for blusset under markedet for nybyggeri af fritidshuse. Alligevel forventer vi fortsat en massiv efterspørgsel på arkitekttegnede huse i luksusklassen og ser lyst på fremtiden. For eksempel søger vi flere ansatte til både produktion og administration, ligesom vi har flere spændende arkitektsamarbejder i pipelinen, slutter Bent Christensen.

Kilde: Livora Designhuse A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125