23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Opkøb skal løfte salget hos trappefabrik

Trappefabrikken A/S i Ølgod har overtaget hovedparten af LS-Trapper.

Peter Høeberg, indehaver af Trappefabrikken A/S med 45 ansatte, har efter nogle måneders forhandling købt to af de tre ejere i LS-Trapper ud. Det skriver JydskeVestkysten.

LS-Trapper, der har speciale i ståltrapper, beskæftiger seks medarbejdere inden for design og salg. Virksomheden har ingen produktion, idet alle trapper fremstilles hos underentreprenører.

- Det er klart, at jeg forventer noget positiv synergi effekt. Begge virksomheder arbejder med trapper, og kommer derfor i forvejen i berøring med mange af de samme kunder. Nu får vi så en stærk salgsside, der både kan håndtere træ og stål, siger Hans Peter Høeberg til avisen.

Han har en baggrund som eksportchef i Rationel Vinduer og kom til Trappefabrikken som direktør og medejer for 10 år siden. Efter fire år blev han ene ejer.

Både Trappefabrikken og LS-Trapper er hjemhørende i Ølgod. Med sammenlægningen flytter de ansatte fra LS-Trapper ind hos Trappefabrikken på Industrivej.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094