23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fortsat stor overkapacitet af byggemarkeder

Branchens store aktører vurderer, at en konsolidering er nødvendig.

Der er lukket butikker og foretaget opkøb blandt landets trælaster og byggecentre, men der venter fortsat en konsolidering forude. Det skriver Børsen, der har talt med flere af branchens store aktører.

Hos DT Group, Optimera og Davidsens Tømmerhandel vurderer de respektive direktører, at der på landsplan er en overkapacitet på mindst 50 butikker.

Ifølge DT Group-direktør Ole Mikael Jensen er aktørerne stærkt udfordret af Jem & Fix, som gennem sin ekspansive strategi presser B2C-segmentet

- I mange mindre byer er der to tømmerhandler, når der så åbner en Jem & Fix, så lukker den ene tømmerhandel," siger Ole Mikael Jensen til Børsen.

Han afviser ikke yderligere opkøb, men påpeger samtidig, at det meste af det, der er til salg, er virksomheder, der ikke tjener penge.

Direktør Povl Davidsen fra Davidsens Tømmerhandel har foretaget flere opkøb de seneste år og fortæller, at organisationen nu har brug for lidt ro. Optimera-direktør Flemming Krighaar peger på, at det er et erklæret mål for moderkoncernen at være klar, når de rigtige muligheder opstår.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094