23948sdkhjf

Børnebyggeri til 275 millioner går fra ord til handling

Mandag gik Frederiksbjergbyggeriet, det nye store børnebyggeri i Aarhus, ind i en ny fase, da nedrivningen af Sct. Annas-gade Skole i Aarhus blev indledt.
Rådmand Bünyamin Simsek stod for at grave den første mursten ud af murværket på Sct. Annas-gade Skole i det centrale Aarhus, da der var gennemgang af byggeprojektet med blandt andre entreprenører og arkitekter. Skolen lader nu livet, men stenene vil blive genbrugt i det nye børnebyggeri, der bliver små 15.000 kvadratmeter.

- Jeg vil nu pille en af stenene ud af muren og overdrage den til entreprenøren for at markere, at mange af stenene her på grunden bliver genbrugt i den nye skole. Dermed håber vi også på at kunne bevare noget af den kultur og historie, der er så meget af her på stedet, sagde rådmanden for Børn og Unge, Bünyamin Simsek, blandt andet.

Samler gamle institutioner ét sted
Frederiksbjergbyggeriet bliver et stort børne- og ungemiljø, der skal rumme både skole, dag- og fritidstilbud. Med café, sundhedscenter og varierede opholdsarealer inde og ude indbyder det også til at blive et dagligt mødested for fritidsbrugere og bydelens beboere i øvrigt.

Byggeriet erstatter N.J. Fjordsgades Skole og skal samtidig rumme Frederiksbjerg Fritidscenter, afdelinger af Frederiksbjerg dagtilbud, ligesom dagtilbudsafdelingerne i Ole Rømers Gade bliver en del af det nye, samlede børnemiljø. Byggeriet skal ligge på arealet, hvor Skt. Annagades Skole og Kroghsgades Skole ligger i dag.

Læs mere: Hoffmann vinder børnebyggeri i Aarhus midtby

Det 275,8 millioner kroner dyre byggeri gennemføres med Hoffmann A/S som totalentreprenør sammen med GPP Arkitekter, Henning Larsen Architects, Møller & Grønborg og Niras.

Byggestart inden nedbrydning slutter
Frederiksbjergbyggeriet bliver på 14.825 m2 plus 1.500 m2 kælder. Hertil kommer rekreative område oppe på bygningerne på cirka 2.400 m2.

Nedbrydningen slutter i august 2014. Arbejdet med at bygge nyt starter dog allerede inden nedbrydningen er afsluttet, når etableringen af kælderen begynder medio juni. Byggeriet forventes at stå endelig færdigt til skolestart i august måned 2016.

Frederiksbjergbyggeriets officielle første spadestik afholdes midt i juni måned som et stort fælles arrangement, hvor børn, unge og borgere fra Frederiksbjergområdet sammen tager det første spadestik i byggegrundens jord.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11