FLSmidth skal levere alle væsentlige maskiner til fabrikken. Derudover bidrager flere af FLSmidths selskaber og divisioner med udstyr. Leverancen omfatter blandt andet en EV knuser, råmaterialelagre, en ATOX råmølle, en komplet ILC 2-base ovn med forvarmer og SF Cross-Bar køler samt to OK cementmøller.
Derudover skal FLSmidth levere sit hidtil største klinkerlager med en kapacitet på 100.000 tons. Yderligere omfatter kontrakten siloer, filtre og et komplet kvalitets og proceskontrolsystem samt doseringsudstyr fra Pfister og to komplette pakkelinier fra Ventomatic. Kontrakten inkluderer desuden træning og uddannelse.
Det er første gang FLSmidth indgår kontrakt på opførelse af en komplet cementfabrik i Kasakhstan og det bliver samtidigt den mest moderne og miljøvenlige cementfabrik, der opføres i det tidligere Sovjetunionen. Kunden forestår selv lokale anlægsarbejder.
- Ordren bekræfter vore forventninger til den voksende aktivitet i cementindustrien i SNG-landene (det tidligere Sovjetunionen). FLSmidth arbejder aktivt på at udnytte de store muligheder i denne region, bl.a. gennem åbningen sidste år af eget kontor i Moskva, udtaler adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.
Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til anlæggets idriftsættelse i 2009.
Kilde: FLSmidth & Co. –