Arbejdet med skærpede metoder baseret på dybdegående analyser af de forhold, der omgiver arkitekturen, skal definere Whites fremadrettede arbejde og kræve optimerede fysiske rammer.
Et led i denne udvikling vil være Whites flytning af afdelingen i København fra Nyhavn til deres nye værksted i Njalsgade primo maj 2014. Afdelingen bliver fremover Whites hovedkontor. Det oplyser tegnestuen i en pressemeddelelse.
- Hos White ønsker vi ikke længere at se os selv som et kontor, som så mange andre, men mere som et værksted, hvor arkitekten arbejder mere fysisk med faget i dets mange skalaer. Det gør vi for at komme tæt på det, som vi ser som det vigtigste i skabelsen af unik arkitektur – det ’stof’ som steder er gjort af. Hos White er det vigtigt for os at være kontekstuelle arkitekter med særligt fokus på bæredygtighed. Med det mener vi, at steder interesserer os, understreger Morten Vedelsbøl, kreativ chef hos White, og fortsætter
- Snarere end bevidstløst at pålægge en stil og strategi på forskellige steder og klimaer søger vi konstant det unikke i det stedslige som udgangspunktet for en bæredygtig, arkitektonisk idé – det, som vi i vores daglige arbejde kalder dyrkelsen af ’det helt særlige.