23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

KAB-direktør ny bestyrelsesformand i Bygherreforeningen

Byggedirektør Rolf Andersson afløser medstifter Lars Ole Hansen og varsler en klar og farverig linje.

Efter Bygherreforeningens årsmøde blev det vedtaget ved bestyrelsens konstituering, at KAB’s bygge-direktør Rolf Andersson er foreningens nye bestyrelsesformand.

- Jeg brænder vildt for det her område og er så smigret over at være blevet valgt som formand for Bygherreforeningen. Det bliver fedt at komme i gang og samarbejde endnu mere med ledelsen og medlemmerne. Det er en fantastisk organisation med dygtige, engagerede mennesker, siger Rolf Andersson.

Om Rolf Andersson:
Rolf Andersson har lang erfaring med bygherreledelse og udvikling af bygherrerollen – særligt i den almene boligsektor.

2008: Udpeget som byggedirektør og medlem af direktionen
2004: Ansat som byggechef i KAB.
1998: Byggechef i Boligkontoret Danmark
1988: Uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitekskole

Andre poster:
Bestyrelsesformand for udviklingsforeningen AlmenNet
Medlem af KAB Fondens bestyrelse
Medlem af Fonden for Billige Boligers bestyrelse
Medlem af Act Now´s bestyrelse
Ambassadør for Nordic Built i Danmark
Klar tale fra ny formand: Utilgiveligt mange fejl og mangler i byggeriet

En af de store opgaver, der venter for den nye bestyrelsesformand, er revisionen af byggeriets aftalesystem – de såkaldte AB-bestemmelser.

- Vi har aldrig i foreningens tid haft så mange opgaver foran os, men særligt revisionen af AB er vigtig. Der skal ske noget nu. Byggeriets produktivitet skal op. Der er utilgiveligt mange fejl og mangler i moderne byggeri. Det kan bygherrerne som indkøbere simpelthen ikke være tjent med, siger Rolf Andersson, der varsler en klar og farverig formandsindsats.

- Jeg er til klar tale. Lad os da sige tingene, som de er – og allerhelst højlydt og i farver, siger han.

Nye kræfter fra Novo Nordisk og Region Hovedstaden

Ud over en ny formand fik Bygherreforeningens bestyrelse også et nyt medlem i Per Poulsen, Vice President hos Novo Nordisk A/S og en ny suppleant, Connie Barfoed, projektdirektør, Region Hovedstaden.

- Bestyrelsen i Bygherreforeningen er et usædvanligt professionelt hold med stor bredde. Alle har solid erfaring som bygherrer og er meget ambitiøse på foreningens vegne. Deres arbejde er med til at sikre maksimal indflydelse og synlighed af medlemmernes interesser, siger Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang.

Rolf Andersson afløser Lars Ole Hansen, der har været aktiv i foreningen i 15 år, som medstifter, bestyrelsesmedlem og de seneste seks år som formand.

- Lars Ole Hansen har ydet en uvurderlig indsats for foreningen og medlemmerne. Hans arbejde har bidraget til at foreningen i dag har næsten 50 procent flere medlemmer end det mål, vi satte os for femten år siden. Vi skylder ham en stor tak, siger Henrik L. Bang.

Bygherreforeningen organiserer godt 120 af Danmarks mest professionelle bygherrevirksomheder, og medlemsskaren omfatter flere end 1.300 af byggeriets beslutningstagere med et samlet årligt indkøbsvolumen på 30-50 mia. kr.

Bygherreforeningens nye bestyrelse består af:
Formand:

Byggedirektør Rolf Andersson, KAB

Næstformand:

Kontorchef Bo Tarp, Vejdirektoratet

Bestyrelsesmedlemmer:

Direktør Palle Adamsen, Lejerbo

Vice president Per Poulsen, Novo Nordisk

Afdelingsdirektør Gitte Elefsen, Danske Bank

Chef for Byggesekretariatet Kasper Jacoby, Folketinget

Direktør Karen Mosbech, Freja Ejendomme

Projektchef Peter Fangel Poulsen, Realdania Byg

Direktør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme

Suppleanter:

Ejendomsleder Peter Munk, Frederikshavn Kommune

Projektdirektør Connie Barfoed, Hovedstaden/Nyt Herlev Hospital

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094