23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeriet HAR toppet

Byggeriet af huse og lejligheder har toppet. Det er danske boligejeres frygt for lave huspriser, der er medvirkende til, at der skrues ned for optimismen i den danske byggebranche.

Det er første gang i to år, at den overophedede danske byggebranche skruer ned for optimismen. Det skyldes danske boligejeres frygt for et fald i huspriser, og dermed neddrosles aktiviteterne i byggebranchen. Det oplyser dagbladet Børsen.

Greens Analyseinstitut har på vegne af dagbladet Børsen udført en konjunktur-analyse blandt 795 topchefer i byggebranchen – en undersøgelse, der viser, at kun én ud af 10 af landets byggevirksomheder forventer øget fremgang i de næste måneder. For godt et år siden var det én ud af fire, der forventede fremgang.

Dansk Byggeri spåede tidligere på året, at nybyggeriet af boliger ville være den første sektor til at mærke vigende aktivitet. Og netop det billede har vist sig at holde stik og bekræftes af flere førende entreprenører og byggefirmaer, herunder firmaet Lind & Risør, som er specialiseret i enfamiliehuse.

- Markedet er afventende. Vores kunder venter på, at de får solgt deres bolig, og bankerne er meget tilbageholdende. Alle venter på alle. Det er en dårlig spiral, vi er inde i, siger Jesper Lind, adm. direktør i Lind & Risør til dagbladet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web04