Producent af ovenlysvinduer Gelsted Bygningsindustri, der er en virksomhed under Velux, fik i 2006 et overskud på 12,7 mio. kr. mod 12,8 mio. kr. i 2005. Det oplyser Fyens Stiftstidende.
Virksomhedens omsætning steg fra 508 mio. kr. til 528 mio. kr.
Vinduesproducentens ledelse er tilfreds med resultatet og forventer samme niveau i år.