23948sdkhjf

Cimbria Tømmerhandel – lønpres, konkurrence & ny tømmerhandel

Cimbria Tømmerhandel A/S i Aabenraa slås både med konkurrenten Davidsen Tømmerhandel samt høje omkostninger på lønsiden til trods for fordobling af overskuddet i 2006.
Ifølge ErhvervsBladet øgede Cimbria Tømmerhandel i 2006 sin omsætning med 20% og fordoblede næsten sit overskud før skat til 3,3 mio. kr. Trods dette kæmper tømmerhandlen med konkurrenter og stort lønpres.

- Vi vil gerne tjene flere penge men har haft et vanskeligt år med store udskiftninger i medarbejderstaben. I branchen stjæler vi fra hinanden med arme og ben, og det koster. I en sådan situation må vi betale noget mere, og det spiser på omkostnings-siden. Ingen tvivl om, at vi oplever et lønpres, siger direktørJesper Fink til ErhvervsBladet.

Davidsen Tømmerhandel åbner snart en tømmerhandel få kilometer fra Cimbrias hovedsæde. Det anses som en krigserklæring, og derfor åbner Cimbria en tømmerhandel i Haderslev, hvor Davidsen Tømmerhandel har siddet alene på handlen i snart tyve år.

Cimbria åbner 1. juli en tømmerhandel i Haderslev med mere fokus på tømmerhandel end på byggemarked, idet målgruppen bliver professionelle håndværkere og halv-professionelle gør-det-selv folk.

På sigt ønsker Cimbria at bygge en ny tømmerhandel på en velplaceret grund i Haderslev, men konkurrence-situationen har tvunget virksomheden til at satse på lejede lokaler i første omgang.

Kilde: ErhvervsBladet - www.erhversbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079