23948sdkhjf

Vandkunsten vinder Skovlunde Bymidte

Tegnestuen skal designe en ny helhedsplan for Skovlunde Bymidte i samarbejde med Esbensen Rådgivende Ingeniører, WSP Group og Marianne Levinsen Landskab.
I februar 2014 udskrev Ballerup Kommune idékonkurrencen om Skovlunde Bymidtes fremtidige udviklingsmuligheder. Fem teams var inviteret til at komme med bud på en robust og langtidsholdbar helhedsplan, som tager afsæt i borgernes og kommunens vision om en ”bedre by” frem for ”mere by”.

Bymidten skal bindes bedre sammen, byen skal være mere grøn og tryg at færdes i, og der skal være flere mennesker og mere liv inde i bykernen.

Seks temaer syer bymidten sammen
På baggrund af denne vision fik deltagerne i alt seks temaer at forholde sig til i opgavebesvarelsen: ”Mødesteder”, ”Fortætning”, ”Forbindelse”, ”Sammenhæng og vigtige steder”, ”Bagsider til forsider” samt ”Tryghed og grønt i byen”.

Ifølge dommerkomiteen formår vinderforslaget at forene alle seks temaer i den samlede helhedsplan samt give en kort og præcis analyse af forstædernes generelle problemstillinger: For høj trafikhastighed, for store parkeringsflader, mindre befolkningstæthed i forhold til storbyen, problemfyldte bagsider i bymidten og manglende visuel kontakt i byrummet. Sidstnævnte udfordringer løser vinderforslaget blandt andet ved ’sy’ byen sammen, så bagsider og utrygge mellemrum undgås.

Forslagets hovedgreb er ”Bystrædet” som byens nye nerve, et nord-sydgående forløb opdelt i to temaer: ”Handelsstrædet og Kulturstrædet”. Et varieret byrumsforløb, der gennem sammenkædning af byfunktioner, stræder og pladser bliver det nye karakterbærende træk i området. Der indføres en næsten bilfri bydel, og alle tre trafikårer omkring området får nedsat hastigheden for at sikre sammenhængskraft til de omkringliggende områder.

Borgerinddragelse som løftestang
I 2007 gennemførte Ballerup Kommune sammen med borgerne en omfattende visionsproces om kommunens udvikling frem mod 2020. Bymidten skal udvikles og nytænkes fra stationen til Skovlunde Bibliotek og Kulturhus. Sammenhængen til de omkringliggende funktioner og destinationer skal styrkes og synliggøres som udgangspunkt for at skabe rammerne for et trygt, levende og mangfoldigt byliv.

Konkurrencens omdrejningspunkt har været ”Idékatalog for Skovlunde Bymidte”, udarbejdet i juni 2013 af Ballerup Kommune i samarbejde med Tegnestuen Ekstrakt, og på baggrund af flere offentlige møder og workshops med borgere og interesseorganisationer

Arkitektforeningen har været konkurrencerådgiver gennem hele forløbet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093