HusCompagniet: Drop generalister i byggebranchen
Find en niche og specialisér dig, så du bliver en af branchens bedste. Sådan lyder udfordringen til byggebranchens store entreprenører fra HusCompagniets koncernchef.

"Du kan ikke være generalist i den her branche. Det dur simpelthen ikke," siger koncernchef Steffen Baungaard fra HusCompagniet om en byggebranche, hvor indtjeningen fortsat er det ømme punkt.
Det mener Steffen Baungaard, der er koncernchef i HusCompagniet med en fortid hos blandt andre Velfac og NCC Construction.
Salgsrekord to måneder i træk
Hussalget hos HusCompagniet står foran nye højdepunkter, viser de foreløbige opgørelser for 2014. I maj satte typehusproducenten ny rekord med 103 solgte huse, men allerede i juni blev det tal overgået med 104 solgte huse.
HusCompagniet har dermed solgt 207 huse alene på de sidste to måneder, og koncernchef Steffen Baungaard kan dermed formentlig leve op til egne mål om fortsæt vækst for året som helhed.
- Der er jo ikke nogen, der kan bygge både hospitaler, svømmehaller, vindmøllefundamenter, skoler og hvad ved jeg. Det kan man ikke have ekspertise til. Det er derfor, jeg hele tiden opfordrer til, at man specialiserer sig, siger han til Building Supply og følger hurtigt op med et eksempel fra typehusproducentens egen forhave.Hussalget hos HusCompagniet står foran nye højdepunkter, viser de foreløbige opgørelser for 2014. I maj satte typehusproducenten ny rekord med 103 solgte huse, men allerede i juni blev det tal overgået med 104 solgte huse.
HusCompagniet har dermed solgt 207 huse alene på de sidste to måneder, og koncernchef Steffen Baungaard kan dermed formentlig leve op til egne mål om fortsæt vækst for året som helhed.
- Vi er nok de bedste i Europa til at bygge huse. Men selv inden for det område har jeg sagt nej til at bygge kældre, fordi jeg ved, at vi ikke kan gøre det godt nok.
Byggebranchen minder om atletik
Steffen Baungaard præsterede i 2013 en overskudsgrad på knap 12 procent i HusCompagniet, og det er en indtjeningsevne, som landets største entreprenører kun kan drømme om.
Ifølge en nylig brancheanalyse fra Building Supply havde de største entreprenører herhjemme sidste år en gennemsnitlig overskudsgrad på fem procent, og det leje kommer de næppe til at stige fra, hvis ikke en specialiseringsbølge rammer entreprenørerne, mener Steffen Baungaard.
- Byggebranchen kan sammenlignes med atletik. Der er altså ikke ret mange kuglestødere, der også er gode til højdespring. Det er der nok en grund til, selv om begge discipliner overordnet kaldes for atletik. Sådan skal vi også tænke i byggebranchen: vi skal blive bedre til at forædle det, vi er gode til, i stedet for at springe fra det ene til det andet til det tredje, siger han.
Læs flere analyser for den danske byggebranche i Building Supplys sektion for brancheanalyser.