Byggeboomet og den massive travlhed med fyldte ordrebøger medfører, at mange virksomheder lader kreative fakturaer slippe igennem systemet. Det er håndværkerne i virksomhederne, der udnytter et øjebliks uopmærksomhed til at købe materialer og værktøj til privaten for firmaets penge.
Hos Dansk Byggeri erkender man problemet og opfordrer danske virksomheder til at holde øje med de mange indkøb foretaget i trælasthandler og byggemarkeder.
-Vi ved, at internt svind i byggebranchen udgør godt en halv milliard. Og det er, når medarbejdere køber lidt for kreativt ind og lader firmaet betale. Derfor er det vigtigt, at virksomheder planlægger deres indkøb og kun lader betroede medarbejdere handle på firmaets vegne, siger afdelingschef i Dansk Byggeri.
Kilde: ErhvervsBladet -