Danske Arkitektvirksomheders konjunkturbarometer for første kvartal 2007 viser, at arkitekternes optimisme for yderligere vækst er dalende. Virksomhederne forventer ikke længere vækst i omsætning og beskæftigelse, selvom aktiviteten stadig er høj. Det skriver Licitationen i dag.
Ifølge Danske Arkitektvirksomheders direktør Christian Lerche er der tale om en blød landing efter flere år med markant fremgang.
De adspurgte arkitektvirksomheder forventer at kunne fastholde omsætning og beskæftigelse, men der er skruet kraftigt ned til forventningerne om at vokse.