Dansk Developments planer om at opføre et 1.000 m² butiksbyggeri til en dagligvarebutik på Skaboeshusevej 103 i Nyborg har fået grønt lys med byrådets vedtagelse af en lokalplan for området.
I tillæg til butikken kan der opføres op til 200 m² personalefaciliteter. Samtidig gives mulighed for at etablere et tankanlæg på 200 m² samt servicefaciliteter til tanken på maksimalt 100 m² i tilknytning til butikken.
Nyborg Kommune, Dansk Development og Ejendomsselskabet Skaboeshusevej 103 har indgået udbygningsaftale om byggeriet på området. Som del af aftalen skal Dansk Development projektere, udføre og afholde omkostningerne til den nødvendige ombygning af Skaboeshusevej
Med udbygningsaftale får Ejendomsselskabet Skaboeshusvej 103 også mulighed for at indrette administrative og liberale erhverv i en eksisterende bygning samt et nyt boligområde til 12 – 15 boliger. Aftalen omfatter også etablering af venstresvingsbane på Skaboeshusevej og tilpasning af overkørsel og flytning af eksisterende lastbil p-plads.