23948sdkhjf

Toilet-leverandør forventer vækst

Toiletter med washlet-funktion vil større indpas hos både private og i den offentlige sektor, vurderer forhandler af de højteknologiske toiletter.
I Danmark sælges der årligt omkring 3.000 toiletter med washlet-funktion til det private marked, og det fordobles i løbet af få år, vurderer Lindgreen & Cordes, der er skandinavisk distributør af sanitetsproducenter fra japanske Toto, i en pressemeddelelse.

Udbredelsen af toiletterne, der anvender vand og luft i stedet for papir, forventer firmaets frontmand også vil vokse i den offentlige sektor:

- På det offentlige marked vil vi se washlet anvendt i ældresektoren. Et toilet med washlet til cirka 30.000 kroner vil hurtigt kunne tjene sig hjem. Tænk hvad det koster, hver gang en sosu-assistent skal ud og hjælpe. Nu kan de ældre være selvhjulpne i længere tid. Det har også betydning for deres velvære og den almindelige hygiejne, fastslår Olaf Dall Lindgreen, som står i spidsen for Lindgreen & Cordes, i pressemeddelelsen.

Til kamp mod netbutikker
Olaf Dall Lindgreen har tidligere kritiseret VVS-grossister for at sælge direkte til netbutikker, da det ifølge ham er med til at undergrave installatørernes indtjeningsmuligheder.

Læs mere: Toiletleverandør går direkte til installatørerne

Nu melder sanitetsproducenten Toto, som Lindgreen & Cordes forhandler, at man skærper konkurrencen på det danske marked for washlet-toiletter. Det sker med introduktionen af en ny model, der kommer på markedet til en pris, som ifølge firmaet giver installatøren mulighed for at matche konkurrerende produkter, eksempelvis fra netbutikker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078