Deloitte Fonden har arbejdet for en placering i Esbjergs havneområde, som fonden betragter som en sikker og langsigtet god placering, oplyser Deloitte på sin hjemmeside.
- Vi ønsker fortsat at skabe rammerne for udviklingen af Deloitte i Esbjerg til gavn for vores medarbejdere og kunder. Esbjerg er centrum for en vigtig del af det vestjyske erhvervsliv, som vi fortsat ønsker at være revisor og rådgiver for, siger CEO for Deloitte, Anders Dons.
Ifølge jv.dk. bliver det nye domicil i udviklingsområdet Dokken på Esbjerg Havn på 3.500 m² og kommer til at fungere som et videncenter for firmaets aktiviteter i hele området. Energirigtige løsninger vil blive et omdrejningspunkt for de nye faciliteter i Esbjerg, der forventesat være parat til indflytning i 2016.