23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Perstrup investerer i BIM

Ny software-satsning skal sikre færre projekterings- og fabrikationsfejl, mindre tidsforbrug og en reduktion af de samlede omkostninger.

Stigende efterspørgsel på digitalt projekteringsmateriale får nu Perstrup Beton Industri til at foretage en større investering i BIM-software til projekterings- og konstruktionstegninger. Den østjyske betonelementproducent bliver dermed i stand til at integrere et helt byggeprojekt i en samlet digital 3D-model.

- Med den nye softwareplatform kan vi optimere hele projekteringsprocessen og minimere projekterings- og fabrikationsfejl. Samtidig reduceres både tidsforbrug, spild og dermed de samlede omkostninger”, udtaler adm. direktør Karsten Sandal.

Med Perstrups nye BIM-system bliver det muligt at udveksle intelligente 3D-konstruktioner, som indeholder nøjagtige og detaljerede informationer som eksempelvis elementnummer, materiale, vægt og miljøklasse. Informationerne kan udveksles i flere formater og vil ifølge Perstrup optimere interne processer og sikre en bedre kommunikation med entreprenøren.

Stor ordre i København

Investeringen i den digitale BIM-platform kommer samtidig med en ny stor elemententreprise baseret på en løsning med det såkaldte SL-betondæk. Der er tale om det 12 etagers store boligbyggeri, Sfinxen, som skal bygges på Islands Brygge i København.

Kontrakten blev blandt andet vundet på baggrund af en optimeret konstruktionsløsning, hvor det var muligt at fæstne sideudkragede altaner til SL-dækkene og samtidig spare et stort antal brandisolerende gipsplader pga. SL-dækkets høje brandmodstandsevne.

- SL-dækket flytter processer fra byggepladsen ind på fabrikken, og med lanceringen af den nye BIM-platform gør vi det nu endnu nemmere at være entreprenør. Betonelementbranchen har bidraget til en væsentligt industrialisering og effektivisering af produktionsprocesser, men har desværre haltet efter, når det kommer til digitalisering af arbejdsgange. Vi mener der ligger et stort potentiale i BIM til at øge automatisering i branchen yderligere, siger Karsten Sandal.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157