23948sdkhjf

Krone Vinduer udvider produktionsareal

Vækst i ind- og udland har skabt behov for mere plads hos den nordjyske vinduesproducent.
Krone Vinduer har travlt. Så travlt, at en udvidelse af produktionsarealet har været nødvendig for at imødekomme den aktuelle fremgang i salget af virksomhedens vinduer og døre.

- Udvidelsen sker for at efterkomme den store efterspørgsel, vi har oplevet det sidste halve år, hvor vi har været meget pressede på leveringstid. Samtidig gør det os parate til den vækst, som vi forventer i 2015 og de kommende år, siger direktør Kaj Bundgaard.

Det er kombinationen af store elementer med specielle træsorter og aluminium samt høj energiperformance, der har skabt den øgede efterspørgsel. Den nye hal er taget i brug her i efteråret, og ifølge Kaj Bundgaard har udvidelsen allerede medført flere nyansættelser i virksomheden.

Krone Vinduer beskæftiger i dag cirka 120 medarbejdere og blev tidligere i år hædret som den mest innovative virksomhed i Hjørring Kommune for sit arbejde med langtidsholdbare og energioptimerede vinduer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094