23948sdkhjf

Humlebæk Idrætscenter foran tidsplanen

Byggeriet af Humlebæk Idrætscenter fejrede tirsdag den 2. december rejsegilde. Projektet er lagt i hænderne på Dansk Halbyggeri.
Humlebæk Idrætscenter tager fart. Byggeriet af det nye idrætscenter, som ligger i forlængelse af Langebjergskolen, er et par uger foran tidsplanen. Den 2. december blev der så fejret rejsegilde.

Blandt talerne til rejsegildet var borgmester i Fredensborg kommune, Thomas Lykke Pedersen, formand for Fritids- og Idrætsudvalget Per Frost Henriksen, formand for Plan-, Miljø-, og Klimaudvalget Lars Simonsen og markedschef i Dansk Halbyggeri, Poul Bo Petersen.

Humlebæk Idrætscenter forventes at stå klar til indvielse efteråret 2015. I hallerne bliver der plads til både tre tennisbaner, gymnastik og mulighed for at rulle en mobil håndboldbane ud. Byggeriet skal være med til at skabe grundlaget for et nyt og kraftfuldt idrætscenter i Humlebæk.

Et projekt der vokser
Projektets samlede budget er 45,7 millioner kroner.
Fakta
Bygherre: Fredensborg Kommune

Bygherrerådgiver: Alectia

Entreprenør: Dansk Halbyggeri

Arkitekt: BBP arkitekter

Ingeniør: Dines Jørgensen & Co.


I forlængelse af valg af vinderprojektet besluttede Fredensborg byråd i oktober 2013 at tilkøbe en ekstra tennisbane, solceller på taget af tennishallen med videre. Det betød en tillægsbevilling på 4,72 millioner kroner og yderligere en tillægsbevilling til tilkøb af aptering på 500.000 kroner. Penge som kom oveni det oprindelige budget på 40,8 millioner kroner.

Det nye Humlebæk Idrætscenter forventes færdigt i oktober 2015, og bliver et moderne og fleksibelt idrætscenter med plads til både motionslokale, bevægelses- og gymnastikrum, en springhal, tre indendørs tennisbaner og en udebase.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078