Nu understøtter regeringen sammen med DF, SF og Enhedslisten målsætningen om mere hverdagscyklisme.
Det sker helt konkret ved, at parterne giver 40 mio. kr. til gode parkeringsforhold for cykler ved stationer og større trafikknudepunkter og flere supercykelstier, der kan gøre cykelpendling hurtigere og mere komfortabel.
De 40 mio. kr. udmøntes som statsligt bidrag til forskellige projekter rundt om i hele landet blandt andet til supercykelstier i Haderslev, Kolding, Aarhus og Farum og til cykelparkering i Aalborg, Vejle, Karlslunde og Esbjerg.
Det betyder, at supercykelstierne og cykelparkering ved trafikale knudepunkter i højere grad bredes ud til hele landet og ikke længere er et storby-fænomen. Derudover støttes projektet ”Kulturbro Aalborg”, der består af en dobbeltrettet cykel- og gangsti på siden af den eksisterende jernbanebro over Limfjorden mellem Nørresundby og Aalborg.
- Det er vigtigt, at vi støtter kommunernes arbejde med at fremme cyklismen i hele landet. Det gavner os alle sammen. For jo flere, der vælger cyklen, jo renere miljø og jo mindre trængsel får vi på vejene. Supercykelstier og bedre cykelparkering gør det mere attraktivt at vælge cyklen eller kombinere cyklen med den kollektive trafik. Og det skal jo være attraktivt at cykle i hverdagen, også udenfor landets allerstørste byer, siger transportminister Magnus Heunicke.
Der er i alt tale om 12 projekter med et samlet budget på over 86 mio. kr. Læs mere om projekterne i
.
Fin hele aftaleteksten på
Transportministeriets hjemmeside