23948sdkhjf

Historisk stor kontrakt til JCN Bolig

PKA Pension opfører 146 boliger i Viby ved Aarhus og har valgt midtjyske JCN Bolig som totalentreprenør. Det er JCN’s største ordre nogensinde.
I sommeren 2017 skal 146 nye lejligheder stå klar til indflytning på Engtoften i Viby. Bag det 13.100 kvadratmeter store projekt til 300 mio. kr. står PFA Pension og et team bestående af JCN Bolig, Luplau & Poulsen Arkitekter og Midtconsult.

- Engtoften er den største ordre i vores 74-årige historie. Den sikrer os økonomisk de næste par år, hvilket giver os en stærk position og en ny økonomisk volumen, siger Flemming V. T. Rasmussen, administrerende direktør i JCN Bolig.

Han glæder sig over, at virksomheden, der oprindeligt er fra Vildbjerg, nu for alvor cementerer sin position inden for boligbyggeri i Aarhus-området:

- I dag kommer omkring 80 % af vores totale omsætning fra Østjylland, hvor tingene for alvor rykker i disse år. Det er med til at understrege, at vores strategiske satsning på Østjylland og på ekspertise på boligområdet har været rigtig, siger Flemming V.T. Rasmussen.

JCN Bolig har en afdeling i Viby og styrer herfra yderligere to større projekter; 63 nye tæt/lav-boliger i Gl. Egå nord for Aarhus og renovering af 90 familieboliger på Græsvangen i Tilst. Virksomheden har en del egne håndværkere tilknyttet projekterne, og hertil kommer ingeniører og projektledere i både Vildbjerg og Aarhus.
- Men det er klart, at med en ordre som denne, er vi begyndt at se os om efter endnu flere kvalificerede medarbejdere især i forhold til projektledelse, siger Flemming V. T. Rasmussen.

PKA Pension og JCN Bolig har tidligere arbejdet sammen et lejlighedsprojekt på Olof Palmes Allé i Skejby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094