BoligJob-ordning
Det er lodret forkert, når skatteminister Benny Engelbrecht påstår, at BoligJob-ordningen er en samfundsøkonomisk dyr måde at skabe arbejdspladser på. Det mener Bo Sandberg (billedet), der som cheføkonom hos Dansk Byggeri har haft ministeriets tal igennem brancheorganisationens egen regnemodel.
Læs også:- Det er noget vrøvl, at det skulle være en dyr ordning. Den danske BoligJob-ordning er reelt en discountversion af den svenske ordning, og den er overraskende succesfuld med tanke på, hvor lille støtteprocenten er i Danmark i forhold til Sverige, siger Bo Sandberg med henvisning til, at svenskerne i 2014 brugte 19,4 mia. SEK, svarende til cirka 0,5 procent af landets BNP, på en tilsvarende ordning.
Building Supply beskrev mandag, hvordan
økonomerne hos henholdsvis Finansministeriet og Dansk Byggeri ser vidt forskelligt på økonomienbag BoligJob-ordningen.
Læs også:Fup og fakta om BoligJob-ordningenDen største knast i de to regnestykker er den såkaldte fortrængningseffekt, som er økonomerne vurdering af, hvordan danskerne vil bruge pengene, hvis BoligJob-ordningen ikke findes. Ifølge Finansministeriets regnemodel vil 75 procent af pengene i så fald tilflyde andre brancher i form af forbrug, mens Dansk Byggeris påstand er, at en stor del af pengene alligevel ville være brugt på vedligehold enten som sort arbejde eller udført som gør-det-selv.
Retter op på markedsfejl
Heller ikke politisk er ministeren enig med Dansk Byggeri, for mens Benny Engelbrecht mener, at sundhedsvæsnet og den offentlige velfærd i dag er vigtige fokuspunkter end byggebranchen, anser Dansk Byggeri fortsat ordningen for at være et nødvendigt politisk instrument.
- Vi mener helt grundlæggende, at BoligJob-ordningen er et vigtigt, strukturelt økonomisk redskab, som er med til at rette op på nogle markedsfejl. Det handler for eksempel om, at visse områder af økonomien er mere udsat for sort arbejde end andre, siger cheføkonom Bo Sandberg, som også ser andre fordele ved ordningen:
- BoligJob-ordningen øger arbejdsudbuddet og produktiviteten, fordi den medfører, at en lang række opgaver udføres af professionelle og ikke som gør-det-selv-arbejde. Ordningen er også med til at fastholde værdien af boligmassen gennem energirenoveringer. Og så er det en positiv sidegevinst, at den skaber arbejdspladser – især i det såkaldte udkants-Danmark.
Ifølge cheføkonom hos Dansk Byggeri, Bo Sandberg, øger BoligJob-ordningen arbejdsudbuddet og produktiviteten, ligesom den skaber incitament til flere energirenoveringer og mindre sort arbejde.
Præcis det samme mente regeringen i februar 2013, da den i ”Vækstplan DK – Stærke virksomheder, flere job” lancerede fradragets tilbagekomst med følgende ord:
”Med BoligJobordningen bliver det mere sandsynligt, at danskerne vil få fagfolk til at udføre vedligeholdelse og serviceydelser i hjemmet. Det giver en bedre arbejdsdeling i samfundet. Og en bedre arbejdsdeling er lig med højere produktivitet. Ordningen vil samtidig bidrage til energirenovering i de danske hjem. Det bidrager til bedre energieffektivitet. Endelig kan ordningen få færre til at vælge sort arbejde og gør-det-selv-løsninger.”